El arbejdsløshedsproblem det er den største udfordring for den nuværende italienske regering. Midt i den økonomiske stagnation, som det transalpine land oplever i disse dage, hæver arbejdsløshedstallene alarmstemmen. I første kvartal af 2014 er ledigheden allerede nået 13,6%, hvoraf de mest berørte er unge mellem 15 og 24 år. I sidstnævnte sektor ligger ledigheden på 46%.
Premierministerens regering, Matteo Renzi, præsenterede sidste måned en arbejdsmarkedsreform for at afbøde disse arbejdsløshedsgrader ved at indføre større fleksibilitet i midlertidigt arbejde. Denne lov har til formål at forbedre den lovgivning, der blev vedtaget for kun to år siden under Mario Monti-regeringen.
I april 2013 blev Monti erstattet af Enrico Letta, og i begyndelsen af 2014 ankom Renzi. Alle har defineret arbejdsløshed som det alvorligste problem, Italien står over for. De foranstaltninger, som deres respektive regeringer hidtil har truffet for at stimulere beskæftigelsen, har imidlertid ikke givet de ønskede resultater.
Lokale eksperter har allerede ved flere lejligheder fremhævet, at årsagerne til, at en stor del af den italienske befolkning er uden arbejde, ikke er så enkle, som de findes i arbejdslovene. Dens rødder løber meget dybere end italienske politikere tror.
Niveauet på arbejdsløshed i Italien det henvender sig først og fremmest til en svag økonomi, der ikke kræver arbejdstagere. Uden at gå videre er de nylige mindre tegn på økonomisk forbedring, herunder en stigning i forbrugernes tillid indeks i maj sidste år har det endnu ikke resulteret i et fald i arbejdsløsheden.
BNP i Italien faldt med 0,1% i tredje kvartal sidste år, hvorefter det voksede med 0,1% i det følgende kvartal og er faldet igen med 0,1% i begyndelsen af 2014. Denne stagnation forårsager blandt andet, at ingen kan virkelig finde den magiske løsning til at udrydde arbejdsløshed. Den økonomiske vækst er meget svag, så det, der nu er nødvendigt, er at give en ny drivkraft på kort sigt.
El regering af Matteo Renzi har udarbejdet en ambitiøs reformplan for at genaktivere økonomien. Nu er der en enorm risiko for, at denne nye impuls ikke er i stand til at stoppe blødningen af arbejdsløshed. Hvis tendensen fortsætter i denne takt, anslås det i 2020, at ledigheden allerede kan være omkring 37%. En rigtig katastrofe.