Balanceanalyse

Hvis vi ejer vores eget selskab eller planlægger at erhverve aktier i en, der er noteret på børsen, er det bedst at vide, hvordan man laver balanceanalyse. Disse vil hjælpe os med at træffe beslutninger, fordi de afspejler den økonomiske status for den virksomhed, der interesserer os.

Hvad er balanceanalyser? Hvordan er de lavet? Hvornår skal de gøres? Vi vil besvare alle disse spørgsmål i denne artikel.

Hvad er en balanceanalyse?

Før vi forklarer, hvordan man udfører dem, vil vi først forklare, hvad balanceanalyse præcis er. Nå, de er dybest set en undersøgelse, der udføres på en virksomhed. Denne undersøgelse omfatter alle data relateret til den pågældende virksomheds balance. Hovedformålet er at drage konklusioner om virksomhedens økonomiske status, det vil sige om dets overskud og dets tab. For at udføre denne analyse skal der anvendes forskellige forhold.

Med andre ord kan vi sige, at en balanceanalyse Den er baseret på en detaljeret undersøgelse af de økonomiske og finansielle data relateret til en specifik virksomhed. For at opnå dette skal forskellige data og informationer krydses mellem den samme balance, overskud og tab, egenkapitalopgørelsen og pengestrømsopgørelsen.

Hvordan laver man en balanceanalyse?

Nu hvor vi ved, hvad balanceanalyse er, lad os se, hvordan den udføres. I første omgang skal vi have opdaterede og retvisende regnskabsoplysninger, balancen og resultatopgørelsen, Vi vil også bruge saldoen af ​​summer og saldi. Disse dokumenter er kendt som årsregnskaber, da de opsummerer alle de økonomiske operationer, som den pågældende virksomhed har registreret i en given periode.

De aktiver, der tilhører den pågældende virksomhed, afspejles i balancen. Aktiver er et sæt af varer, rettigheder, investeringer og treasury, mens passiver er summen af ​​langfristet og kortfristet gæld og egenkapital. Som mål for denne balance har vi opdagelsen om hvordan er virksomhedens økonomiske situation, hvad har den og hvordan finansierer den den. Derfor er følgende grupper involveret i denne balance:

• 1: Basisfinansiering
• 2: Anlægsaktiver
• 3: Lager
• 4: Kreditorer og debitorer til erhvervsmæssig drift
• 5: Finansielle regnskaber

Vi skal nu diskutere resultatopgørelsen, også kendt som driftskontoen. Dette afspejler som udgangspunkt det resultat, som den pågældende virksomhed har opnået i en given periode. De regnskabsmæssige konti, der tages i betragtning i denne undersøgelse, er følgende grupper:

• 6: Indkøb og udgifter
• 7: Salg og indtægt
• 8: Udgifter opført på egenkapitalen
• 9: Indkomst henført til egenkapitalen

Gennem resultatopgørelsen vil vi indhente oplysninger om den pågældende virksomheds omkostningsstruktur og rentabiliteten af ​​dens aktivitet. Der tages naturligvis ikke højde for omkostningerne ved den involverede infrastruktur.

Forhold til balanceanalyse

Når vi har balancen og resultatopgørelsen, Vi må også spørge os selv, hvilke forhold vi skal bruge for at træffe en beslutning og lave de mest omhyggelige balanceanalyser. De mest bemærkelsesværdige er følgende:

• Gældsniveau: Dette er forholdet mellem den modtagne finansiering og virksomhedens egne ressourcer. For at beregne det skal du dele forpligtelsen mellem resultatet af summen af ​​nettoformuen og forpligtelsen.
• solvens: Det er virksomhedens evne til at indfri sin gæld. Den opnås ved at dividere aktiverne med passiverne.
• Samlet likviditet: Det er relateret til arbejdskapitalen. Derudover giver den os information om virksomhedens evne til at opfylde sine obligatoriske betalinger. Det er resultatet af opdeling af omsætningsaktiver og kortfristede forpligtelser.
• Finansministeriet: For at opnå statskassen skal du tilføje det realiserbare og det tilgængelige og dividere det med de løbende forpligtelser. Dette forhold tager ikke højde for værdien af ​​varebeholdninger.
• Gældskvalitet: Den opnås ved at dividere kortfristede forpligtelser med samlede forpligtelser. Jo højere resultatet er, jo sværere er det for virksomheden at opfylde sine obligatoriske betalinger, i hvert fald på kort sigt.
• økonomisk autonomi: For at beregne det divideres nettoformuen med de samlede forpligtelser. Jo lavere resultat, jo større er virksomhedens økonomiske uafhængighed.
• garantikoefficient: Det afspejler forholdet mellem det sæt af ressourcer, som virksomheden har, og dem, den skylder. Det er resultatet af opdelingen mellem forfaldne aktiver og passiver. Hvis den opnåede værdi er under 1,5, er virksomheden i risiko for konkurs. Hvis den opnåede værdi er over 2,5, har virksomheden en kapital, som den ikke ved, hvordan den skal gøre rentabel.

Hvornår skal man lave en balanceanalyse?

Hvis vi har vores eget firma, det er bedst at lave en balanceanalyse mindst én gang hvert semester. I langt de fleste virksomheder gennemføres denne øvelse dog aldrig og kun fra mellemstore virksomheder udføres den på et planlagt grundlag. Det øjeblik, hvor vi praktisk talt er forpligtet til at foretage en saldoanalyse, er i slutningen af ​​regnskabsåret, og når vi ønsker at anmode om finansiering fra et pengeinstitut.

På den anden side, hvis det, vi ønsker, er at erhverve aktier i en virksomhed, der er børsnoteret, eller at arbejde med nye leverandører og/eller kunder, kan vi ikke udelukkende stole på dets ydre fremtoning. Da vi skal investere vores penge, må vi hellere informere os selv godt, lave beregninger og se, om det ville være en god investering eller ej. I disse tilfælde er balanceanalysen nyttig og vil hjælpe os med at undgå fremtidige problemer og hovedpine. Husk det enhver aktiv virksomhed har pligt til at deponere sine konti årligt i handelsregisteret.

Husk, at økonomi- og finansverdenen er meget kompleks. For at beskytte os selv og tage så lidt risiko som muligt, jo mere vi ved, hvordan vi analyserer de forskellige virksomheder, jo bedre vil vores investeringer og vores forretninger klare sig.